Quantcast
Channel: chokolade – Hjemme hos Xenia
Viewing all articles
Browse latest Browse all 44

Chokoladekage med mandler, creme og friske hindbær

$
0
0

I går var det min fødselsdag, og jeg havde den bedste dag længe! Det var så skønt. Jeg havde taget fri fra arbejde, hvilket allerede dér sætter scenen for en dejlig dag. Og så fyldte jeg derudover dagen med at sove længe, en sød veninde, en god film i biografen, kage og varm kakao på cafe, min søde familie, restaurantbesøg med verdens bedste salatbar, og sidst men ikke mindst, hyggeligt brætspilleri i min lejlighed med selvsamme familie. Og selvfølgelig lidt mere kage. For som vi alle ved, er der ingen fødselsdag uden kage!

Valget i går var faldet på Majas frugtkage, som så så fin og indbydende ud, da jeg fandt opskriften. Og så er den uden mel, hvilket også er dejligt. Ikke at jeg som sådan spiste LCHF i går, men jeg kan stadig godt lide at gøre lidt her og der. Og så er det jo altid rart at få udvidet sit repertoire lidt ;) Jeg kunne sagtens have valgt at følge Majas opskrift til punkt og prikke og pynte med appelsinfileter og granatæblekerner, men jeg havde mere lyst til noget andet og endte derfor med at købe nogle svinedyre men lækre friske hindbær i Føtex, som jeg pyntede med. Det var et perfekt valg!

Jeg brugte desuden sødemiddel i kagen, så den også var sukkerfri, men det kan man jo gøre som man vil. Hold øje med kagen, når I bager den. Måske Majas ovn er meget anderledes end min, men jeg gav den fem minutter end hun foreskriver og det var alligevel for længe. Den var desværre en anelse til den overbagte/tørre side – så i opskriften nedenfor har jeg tilpasset tiden efter min mavefornemmelse. Og hvis det så alligevel går galt, har I jo den lækre blandingscreme af flødeskum og creme fraiche til at kamuflere dette :D

 


 

Chokoladekage med mandler, creme og friske hindbær

ca. 6 personer

 

* 3 æggehvider

* 75 g sukrin+ eller sødning svarende til 150 g sukker

* 1 1/2 spsk kakao

* 100 g mandler

* 100 g mørk chokolade, min. 70%

* 1 dl piskefløde

* 1 dl creme fraiche

* friske hindbær eller anden frisk frugt

 

Forvarm ovnen til 180º varmluft.

Pisk æggehviderne stive og tilsæt sødningen lidt efter lidt, til du har en sej marengs.

Si kakaopulveret i massen og bland.

Blend mandlerne til fint mandelmel og vend dette i marengsmassen.

Hak til sidst chokoladen og vend det i dejen.

Fordel dejen i en springform beklædt med bagepapir og bag kagen i ovnen i ca. 15-20 minutter.

Lad kagen køle helt af.

Pisk piskefløde til flødeskum og bland med creme fraiche. Smag evt. til med lidt sødning.

Fordel cremen ovenpå kagen og pynt med frisk frugt.

Server med det samme.

 



Viewing all articles
Browse latest Browse all 44

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine